Skurbyen

DMK overtog skur 43 i 2013, her stod klubben for en totalrenovering af skuret. Nu er skuret et skønt mødested, hvor man kan låne værktøj, skruestik og meget andet. Her er også mulighed for at fikse sin cykel, hvis den driller. Der er altid masser af gode råd at hente, til den der har et projekt.

Den unikke skurby med bøjer, garn og fiskekasser, er en del af det velbevarede kulturmiljø på havnen.  En oase helt for sig selv, som skal opleves på tæt hold. Byens mange historiske bygninger og snævre, brostensbelagte stræder er idyllen selv.