Dragør Motorbådsklub’s Klubhus reglement.
- Alle medlemmer har adgang til klublokalerne og dettes faciliteter. Herunder toiletter, køkken og samlingsstue. Rygning er forbudt.
- Klublokalerne kan i princippet ikke lånes eller lejes af medlemmerne til private arrangementer og lign. Dog kan man i særlige tilfælde dispensere, hvis arrangementet er åbent for alle øvrige medlemmer.
- Ved brug af klubbens faciliteter skal disse altid efterlades i rengjort og ordentlig stand. Det er ikke tilladt at efterlade personlige effekter til opbevaring i klublokalerne.
- Fejl, hærværk, og andre usædvanlige forhold skal omgående meddeles til bestyrelsen. Alarm systemet må aldrig obstrueres.
- Skulle et medlem ved uheld beskadige inventar m.v. skal dette omgående meddeles til bestyrelsen, som herefter tager stilling til et eventuelt erstatningsansvar.
- Åbningstider vil være opslået på/ved døren og skal altid overholdes. Sidste mand kontrollerer at klublokalet er tomt, slukker alt lys og låser dørene.
- Når klubben ved opslag har adviseret et arrangement, har kun tilmeldte til dette arrangement adgang.
- Ved klubbens arrangement må medlemmer ikke medbringe egne drikkevarer.
- Der må på intet tidspunkt forgå privat salg af øl eller spiritus mellem medlemmer og/eller gæster i klublokalerne.
- Under ophold i klublokalerne, skal medlemmerne optræde på en sådan måde, at det ikke er generende for naboer eller for de mennesker, der færdes i eller omkring klublokalerne.
- Gæster har kun adgang ifølge med medlemmer og max 2 pers. pr. medlem.
- Medbringes hunde i klublokalerne skal de være i snor og må under ingen omstændigheder genere medlemmer eller gæster.
- Fremlagte tidsskrifter, meddelelser m.v. er klubbens ejendom og må, med mindre andet er meddelt, ikke fjernes fra klublokalerne.
- Audiovisuelt udstyr, porcelæn, glas, værktøj m.v. må ikke fjernes fra klublokalerne, uden aftale med en fra bestyrelsen.
- Ved overtrædelse af ovennævnte reglement, kan bestyrelsen give det pågældende medlem en skriftlig advarsel og forbyde medlemmet adgang til klublokalerne i kortere eller længere tid.
- Ved særligt grove overtrædelser (voldelig optræden – ulovlige aktiviteter eller efter en eller flere gentagende advarsler) kan bestyrelsen udelukke et medlem fra klubben og dermed klublokalerne.